Der er igennem de senere år sket en rivende udvikling inden for Budo-sporten. Ikke
blot har systemerne udviklet sig i teknisk og organisatorisk henseende, men også de aktive udøvere har i høj grad gennemgået en udvikling, som bl.a. giver sig udslag i en stedse større interesse for japansk sprog, skrift og kultur. Sproget er en integreret del af sporten - ligesom man i fodbold, boksning og ishockey fortrinsvis benytter sig af engelske betegnelser, i fægtning fortrinsvis franske, osv. osv. - er Budo-sportens fagsprog japansk.
Sideløbende hermed har de fleste klubber, skoler og organisationer mærker og emblemer hvori kinesiske eller japanske tegn indgår, og mange systemers certifikater er i de højere grader affattet på både japansk og engelsk. Ønsket om at forstå meningen bag de smukke tegn og om selv at være i stand til at skrive dem korrekt er vokset i takt med udbredelsen af dem, og Kampsport har derfor bedt Henning J. V. Nielsen om at lave en serie artikler til
bladet om dette emne. Henning J. V. Nielsen har i over 10 år beskæftiget sig med den japanske skrivekunst Sho-do, og hans kalligrafier har høstet stor anerkendelse, både i danske og japanske Budokredse.
RED.
Tanknu metoden Sådan holder du på Fude (Penslen).
Suzuri - tuschsten Sumi-tuschstift (sort)
A denne og de følgende artikler vil nogle af de mere almindeligt forekommende Budo-begreber, og tegnene for dem, blive gen-nemgået. Tegnene vises i pen-selskrift, ikke som »trykte bog-staver«, idet det først og frem-mest er den kunstneriske ud-tryksform i kaligrafien der her søges belyst. Det er mit håb, at mange ak-tive Budo-Ka på denne måde vil blive interesseret i at opnå færdighed i Budo-kaligrafi, til glæde og gavn for sig selv og deres omgivelser«.
Kanji
Kanji, betyder »kinesiske tegn«. Japanerne havde ikke noget skriftsprog, før de i det 4. år-hundrede overtog det kinesiske. Det er bygget op over ideogram-mer - d.v.s. at hvert skrifttegn re-præsenterer et begreb, eller et ord, i modsætning til vores bog-staver, som hver står for en lyd. De ældste tegn stammer fra ca. 1100 - 1400 f. v. t. og er fun-det i Kina, og deres opbygning lader formode, at de er en videreudvikling fra et mere pri-mitivt tegn-system. Dette sy-stem byggede på, at man teg-nede de ting, man ønskede at meddele. Der findes op til 50.000 tegn og varianter i det kinesiske tegn-system. Japanerne bruger i dag ca. 2000 tegn til daglig og disse tegn bliver så suppleret med to lydalfabeter, Katakana og Hira-gana. Tegnene bliver skrevet med tusch og pensel og det giver mulighed for at opretholde en kreativ kaligrafisk kunst.
Shodo
Shodo, kaligrafi eller skrive-kunst. Det at kunne skrive kan-ji, er idag en kunstart der er på linie med Sumi-E (tuschmaleri). Det bliver bl.a. brugt til udsmyk-ning i de japanske hjem i form af »Kalkemono,, som er en bil-ledrulle der bliver hængt op på væggen i ,Tokonoma«. Toko-noma er en slags højsæde i den fine stue og når der er gæ-ster bliver den mest betydnings-fulde altid placeret med ryggen
til Tokonoma, i stil med Kami-za eller Joza i en dojo. De ting der kan være skrevet på disse billedruller, kan have mange forskellige udformninger eller betydning. Det er ikke ualmindeligt, at der er et lille vers om årstiden eller et ord-sprog om samme. Disse ud-smykninger bliver i reglen også byttet ud efter den årstid man befinder sig i.
»Værktøjet«
For at kunne skrive kaligrafi må man anskaffe sig noget »værk-tøj«. Det består af, pensler, tusch, tuschsten eller rivesten. Disse ting kan man i dag købe i forretninger som forhandler ki-nesiske og japanske varer. Det er her muligt at købe tingene til en rimelig pris og man kan kø-be pensler, tuschstift m.m. hver for sig, så det er ikke nødvendigt at investere i dyre skrivesæt før man føler sig fortrolig med bru-gen af »værktøjet«.
Fude (pensel)
Det skal være en almindelig skrivepensel også kaldet,>mok-kotsu,,, det er en blød spids ty-pe som man benytter til kaligra-fi.
Suzuri (tuschsten eller rivesten)
Tuschstenen er til at rive sin tusch på og den findes i hand-len i ovennævnte butikker. Det er en udmærket kvalitet, som er fremstillet i noget skifferlignen-de materiale som har en ru overflade. Tuschstenen er hulet ud så der i den ene ende er en fordybning hvor i man kan kom-me lidt vand når man skal rive sin tusch og så dypper man sin pensel i den tusch der kommer ud af denne proces. Se fig.
Sumi (tuschstift)
Tuschstiften er en form for »tør-ret« tusch som er fremstillet med bindemiddel og den er ca. 8-10 cm lang og 1,5 - 2 cm tyk. De tuschstifter der findes i handlen er næsten alle fremstil-let i Kina, men det gør dem al-deles ikke dårligere.
Tegnets opbygning
Et Kanji er sammensat af et an-tal »strokes« eller streger. Disse streger skriver manien bestemt rækkefølge. På dette blads illu-stration side 23 ser du kanji for Budo, den ene halvdel er som
tegnet ser ud »normalt« og på den anden halvdel ser du teg-net gjort gennemsigtigt og mærket med nogle små cirkler med tal i. Tallene i cirklerne an-giver i hvilken rækkefølge stre-gerne og dermed tegnets kor-rekte opbygning er. I sammen-hæng med cirklerne er der og-så sat nogle pile. Disse pile vi-ser hvilken vej du fører Fude (penslen). Jeg benytter selv Tanknu me-toden se fig., måden at holde sin Fude. Når du skriver skal du ikke skrive med håndleddet, men med hele underarmen, så-ledes at bevægelsen foregår i albueleddet. Med hensyn til papir vil jeg anbefale dig at bruge »silkepa-pir« magen til det man indpak-ker porcelæn og andre ting, i, du skal altid have papir nok, for når du først er begyndt at øve dig, vil du opdage hvor meget der går til i den første tid. Den første kaligrafi vi beskri-ver er Budo. Det vil ikke være særlig nødvendigt at uddybe or-det her, men for at resumerer kan jeg lige give en kort beskri-velse. Budo står, ordret oversat for Krigerens vej. Bu betyder kri-ger. Do betyder vej. Det kan og-så forstås på en anden måde, som Krigerens Lære eller læren om krigskunsten. Der er mange definitioner, men en ting er fæl-les, at Budo står for fællesnæv-ner for mange menneskers hobby og sportsinteresse.
Henning J. V Nielsen
KALLIGRAFI: »ZEN« af den 83-årige SHODO og SUMI-E mester SANPO NAKAGOME. SANPO-sensei boede i 1975 - 1976 i Danmark, og udstillede i denne periode sine kalligrafier og SUMI-E malerier på Charlottenborg og i Illums Bolighus i forbindelse med en stor Japan- udstilling. Kalligrafien »Zen« udtrykker sammenhængen mellem den menneskelige psyke og naturens kredsløb.
Denne artikel blev udgivet den mandag 12 juli, 2010.